Bestyrelse og dirigent

Orkestret er en forening, som ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. Bestyrelsen står for orkestrets daglige drift, aftaler arrangementer, og administrerer orkestrets depot af instrumenter, noder og uniformer. Se bestyrelsen her: Bestyrelse.

Orkester og tambourkorps er en del af Nykøbing Sjælland Stadsorkesters aftenskole. Vi er medlem af Dansk Amatør Orkesterforbund. (DAO)

Dirigent

ole an 150Orkestrets dirigent er trompetisten Ole Andersen. Han starter sin professionelle karriere allerede som 13-årig. Som 16-årig bliver han elev på Det Kongelige Danske Musik-konservatorium, og som 18-årig vinder han pladsen som solotrompetist i Danmarks Radios Underholdningsorkester.

Fem år senere vinder han pladsen som solo-trompetist i Det Kongelige Kapel, og to år senere bliver han tilbudt pladsen som 1. solotrompetist i Danmarks Radios Symfoniorkester – endda uden konkurrence.

Selv om Ole Andersen i 2006 blev pensionist efter 45 år som solotrompetist, er han stadig aktiv som gæsteinstruktør, i orkestre i Danmark og udlandet.

Udover at være en formidabel trompetist har Ole Andersen undervist i 15 år på det Kgl. Danske Musikkonservatorium og haft adskillige privatelever fra hele Skandinavien. Selv har han foretaget studierejser til Wien, Paris og New York.

Han har virket som dommer i forbindelse med fastansættelse af trompetister i forskellige symfoniorkestre i Skandinavien.
Ole Andersen er udnævnt til Ridder af Dannebrog som tak for hans store indsats i dansk musikliv.